Selvfølgelig må man ikke slå børn. Det virker i dag fuldkommen indlysende. Men alligevel var det tilladt danske forældre at slå deres børn helt frem til 1997. Først på randen til dette årtusinde blev den såkaldte revselsesret – i sig selv et modbydeligt ord – udtrykkeligt afskaffet.
Dengang var det kontroversielt, og blandt andre Dansk Folkeparti var imod ændringen. I dag ville ingen ved deres fulde fem argumentere for at genindføre retten til at slå børn.
Fuldkommen på samme måde må man inderligt håbe, at det kommer til at gå med den lovændring, som et flertal i Folketinget nu er nået til enighed om. Fremover kræves der nemlig samtykke til sex. Igen noget, som burde være oplagt, men som endnu ikke er en del af gældende ret. At det sker nu, har de modige kvinder, der har delt deres personlige erfaringer om overgreb, en meget stor del af æren for.
I debatten har der været stor fokus på, om kravet skulle være samtykke eller frivillighed. Nu landede det på samtykke, men som professor i strafferet Jørn Vestergaard påpegede her i avisen, kommer det næppe til at blive superafgørende. Det centrale er, at der ikke længere skal bevises fysisk modstand i forbindelse med voldtægt.
Men ganske som i forbindelse med revselsesretten er det vigtigste ved ændringen næppe de juridiske finurligheder. Dem skal domstolene nok navigere kyndigt igennem. Men voldtægt vil også fremover være en svær sag at bevise.
mr
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar