Bliver vejret bedre af, at man slukker for vejrudsigten? I Nordbrandts november kan man håbe på det, men man skal nok være jubeloptimist for at tro på det.
Alligevel er det præcis den taktik, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) nu har forsøgt sig med. I begyndelsen af måneden fjernede hans ministerium den skatteyderfinansierede rapport ’Magt og (M)ulighed’ fra sin hjemmeside. Rapporten er et forskningsbaseret forsøg på at identificere værktøjer i kampen mod social kontrol i minoritetsmiljøer, men dens konklusioner skabte debat, fordi der blev peget på, at koran- og arabiskundervisning kan »understøtte etniske minoritetsunges ressourcer og strategier«.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.