En ubegribelig ubeslutsomhed har ramt statsministeren, der vil kendes på »hellere at ville handle hurtigt end handle for sent«. Om Inger Støjberg ender for rigsretten, kan Mette Frederiksen egenhændigt afgøre, men hun kan ikke finde ud af at træffe beslutningen.
En uge – syv dage – er nu gået, siden to advokater bestilt af Folketinget klart og umisforståeligt konkluderede, at der ikke alene er juridisk solide planker under en rigsretssag. Inger Støjberg vil formentlig kunne blive dømt for sin ulovlige instruks.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

