Hvis Donald Trump på nogen måde har gjort noget godt for demokratiet, så har det været at minde os om, at vi aldrig må tage det for givet. At minde os om, at vi let kan miste både det og den retsstat, der udgør dets fundament, hvis ikke vi værner om det.
Derfor har onsdagens indsættelse af demokraten Joe Biden som USA’s nye præsident også mere end den ceremonielle karakter, vi ellers nærmest havde vænnet os til. Den repræsenterer noget langt dybere, noget langt mere principielt: Den er bekræftelsen på det, der er blevet kaldt den amerikanske 1800-tals revolution, fordi det dengang var første gang, at en afgående amerikansk præsident, John Adams, overdrog embedet til en politisk modstander, Thomas Jefferson.
Ligesom Donald Trump deltog heller ikke John Adams i indsættelsesceremonien for hans modstander, men luskede på Jeffersons indsættelsesdag i 1801 væk i den tidlige morgen klokken 4. Men trods et indædt had til sin tidligere ven, så veg han dog sin post på fredelig vis. Han endte med at respektere spillereglerne efter et ellers dramatisk valgforløb. Og han udmøntede dermed den ultimative lakmusprøve for et demokrati: Evnen til at respektere spillereglerne og fredeligt overdrage magten til en modstander.
Skriv kommentar