0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

For 220 år siden var der også en præsident, der luskede afsted om natten

Indsættelsen af Joe Biden har langt mere end bare ceremoniel karakter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nathan Howard/Ritzau Scanpix
Foto: Nathan Howard/Ritzau Scanpix

BELEJRET. Der er både noget smukt og noget grimt ved dagens indsættelsesceremoni for Joe Biden i Washington, D.C.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis Donald Trump på nogen måde har gjort noget godt for demokratiet, så har det været at minde os om, at vi aldrig må tage det for givet. At minde os om, at vi let kan miste både det og den retsstat, der udgør dets fundament, hvis ikke vi værner om det.

Derfor har onsdagens indsættelse af demokraten Joe Biden som USA’s nye præsident også mere end den ceremonielle karakter, vi ellers nærmest havde vænnet os til. Den repræsenterer noget langt dybere, noget langt mere principielt: Den er bekræftelsen på det, der er blevet kaldt den amerikanske 1800-tals revolution, fordi det dengang var første gang, at en afgående amerikansk præsident, John Adams, overdrog embedet til en politisk modstander, Thomas Jefferson.

Ligesom Donald Trump deltog heller ikke John Adams i indsættelsesceremonien for hans modstander, men luskede på Jeffersons indsættelsesdag i 1801 væk i den tidlige morgen klokken 4. Men trods et indædt had til sin tidligere ven, så veg han dog sin post på fredelig vis. Han endte med at respektere spillereglerne efter et ellers dramatisk valgforløb. Og han udmøntede dermed den ultimative lakmusprøve for et demokrati: Evnen til at respektere spillereglerne og fredeligt overdrage magten til en modstander.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage