Bevægelsen har været en gave. Det tog sin tid, før #MeToo ramte Danmark, men da tv-værten Sofie Linde satte gang i bølgen, viste vidnesbyrd på vidnesbyrd kun alt for klart, at der også i Danmark har været – og er – en ubehagelig kultur, hvor især magtfulde mænd opfører sig utilstedeligt.
At erkende problemets eksistens er første skridt mod en nødvendig kulturændring, som forhåbentlig vil give et arbejdsmarked, hvor man ikke kan blive slikket i øret af sin chef eller trues til at bytte sex med forfremmelse. Hvor den, der bliver krænket, og de, der ser på, ved, at man kan, må og skal sige fra.
Men #MeToo kan mere. Den kan give plads til at være den, man føler sig som. Som en ung mand, der går i pigetøj, siger så opmuntrende om tiden efter #MeToo:
»Det er blevet meget mindre i orden at diskriminere folk på baggrund af deres kønsidentitet«.
Den kan frigøre mænd fra det, romandebutanten Glenn Bech kalder »giftig maskulinitet«, som forhindrer mænd i at måtte være svage og i at håndtere nederlag. #MeToo kan få os til at reflektere over kønsfordomme, der betyder, at ikke alles evner udnyttes godt nok. Som når kvindelige økonomer udsættes for langt flere kritiske kommentarer end mænd og presses ud af forskningen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar