Winfried Kretschmann, ministerpræsident i den store tyske delstat Baden-Württemberg, har sagt dette om sig selv: »Jeg er oldgræker og tilhænger af lange sætninger. Mine hår ville rejse sig, hvis jeg skulle forklare min politik med 140 tegn«.
Efter flere år med populistpolitikere som Donald Trump, Viktor Orbán og Jair Bolsonaro havde man næsten glemt, at den slags politikere eksisterede og stadigvæk har en fremtid. At der stadig er politikere, der foretrækker dybere politiske samtaler – bemærk ordet samtale – frem for hurtige og letkøbte plafferier på Twitter, Facebook og Instagram.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.