Coronakrisen har sat EU på en hård prøve. I første bølge sidste forår lukkede grænserne, og medlemsstaterne demonstrerede, at hensynet til egne borgere fuldkommen trumfede den fælleseuropæiske solidaritet. Det var ydmygende, at det første land, der hjalp det kriseramte Italien, var Kina. Også Danmark svigtede fælt. Her i anden bølge er EU kommet meget skidt fra vaccineindkøb og faldet langt efter USA og Storbritannien i at få borgerne vaccineret og samfundet genåbnet.
Men samtidig har coronakrisen demonstreret behovet for og fordelene ved EU for borgerne tydeligere, end det er sket i årtier. De åbne grænser og den frie bevægelighed mellem landene er blevet en så afgørende selvfølgelighed, at det virker nærmest naturstridigt, at den lige for tiden er suspenderet.
