0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gymnasiets litteraturkanon er et deprimerende udtryk for, at kvinders bidrag til litteraturen vægtes lavere end mænds

Gymnasiets litteraturkanon bør revideres.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tove Ditlevsen i 1942. Polfoto.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Diskussionen om, hvilke forfattere der bør være obligatorisk læsning for danske gymnasieelever, er blusset op igen, og det er et sundhedstegn. Det er i litteraturen, vi får en fornemmelse for, hvad det danske sprog formår, og hvordan det at være menneske på vore kanter er blevet udlagt gennem tiden.

Så ja, det er godt med en kanon. Den sikrer, at det bedste af det bedste bliver genlæst, og ja, det er på høje tid, den eksisterende kanon bliver revideret, for hvad der er væsentligst rent litterært er selvfølgelig ikke hugget i sten én gang for alle. Det er 17 år siden, under en blå regering, som førte nationalistisk værdikamp og var besat af spørgsmålet om dansk identitet, at gymnasieskolen sidst blev udstyret med en obligatorisk liste, og allerede dengang var den mangelfuld. Med sine tretten mænd og enlige kvinde, Karen Blixen, sendte den et helt skævt signal til den danske ungdom. Selvfølgelig burde Amalie Skram, Tove Ditlevsen og Inger Christensen have været med.

Når borgerlige værdikæmpere hører ordet kanon, spænder de straks hanen på deres pistol. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil behøver ikke gå i våbenhuset, men hun må ind i kampen. At hun ikke griber chancen for at demonstrere socialdemokratisk fingerspitzgefühl på dette kulturelle område, er helt uforståeligt. Danmark og verden har ændret sig siden 2004, og tiden er på mange områder kommet til at sikre et bredere udsnit af æstetikker og omverdensforståelser.

Undervisningsministeren bør lytte til Dansklærerforeningen, som ønsker at opdatere den mangelfulde blå kanon til en bruttoliste på f.eks. 30 forfattere, som den enkelte lærer kan vælge ud fra. Den revision bør hun give grønt lys til. Det bør ikke være et spørgsmål om køn, lyder det fra de borgerlige. Nej, og der er andre hensyn til diversitet end køn, men hvordan man end vender og drejer det, så er den eksisterende kanon et deprimerende udtryk for, at kvinders livserfaringer og bidrag til litteraturen vægtes lavere end mænds. Få nu fingrene ud af ørerne, Rosenkrantz-Theil.

jsp

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter