En lykkelig slutning var domfældelsen af politibetjenten Derek Chauvin for drabet på George Floyd ikke. Floyd er stadig død, kvalt på gaden af de betjente, der skulle beskytte ham.
Det kan ingen jury ændre. Men dommen var så tæt på en god afslutning på den tragedie, der har flået USA fra hinanden det seneste år, som man kunne håbe på.
Juryen kom hurtigt og enstemmigt til enighed om at dømme Chauvin skyldig i alle anklagepunkter, og han står nu til årtier i fængsel. Ethvert andet udfald havde selvsagt været en skandale. Det rædselsvækkende drab var dokumenteret på talrige videoer, og den mere end ni minutter lange kvælning kunne mildt sagt ikke undskyldes med en panikhandling. Det var mord, men alt for ofte er mord på sorte sket ustraffet i USA. Ikke denne gang.
Men dommen over Floyds morder bør kun være begyndelsen på et opgør med den systematiske diskrimination og politivold, som USA i årtier har udsat sin sorte befolkning for. Hver år mister hundredvis af sorte amerikanere livet efter sammenstød med politiet – mindre end en time før dommen faldt i Minnesota tirsdag eftermiddag blev en sort teenager dræbt af politiet i Ohio.
Som præsident Joe Biden sagde i sin tale til nationen efter dommen, er det er alt, alt for sjældent, at der er nogen konsekvenser for politiet af den ekstreme magtanvendelse mod sorte.
Derek Chauvin er den hidtil eneste hvide betjent, der er kendt skyldig i at dræbe en sort borger i Minnesotas historie – selv om 55 sorte er blevet dræbt af politiet i delstaten alene siden år 2000.
Det kan og bør tirsdagens dom blive startskuddet til at ændre. Politiet i USA skal naturligvis ikke forfølges for at gøre deres arbejde, men det må ikke være straffrit af dræbe sorte uden grund.
Men problemet med diskrimination af sorte rækker langt videre end politiet. På næsten alle områder bliver sorte behandlet dårligere end hvide i USA. Arbejdsløsheden er dobbelt så stor for sorte som hvide og sorte tjener 25 procent mindre end hvide. Sorte og hvide bruger stoffer lige meget, men sorte bliver straffet seks gange oftere – og får længere domme. Og så videre.
Næsten halvandet århundrede efter slaveriets ophævelse er der stadig umådelig langt til reel lighed mellem sorte og hvide i USA. Kan George Floyd-dommen blive katalysatoren for ændre det?
Det må man inderligt håbe.
mr
fortsæt med at læse
