Israel er et paradoks. Et land, der findes mod alle odds, og som trods ekstremt vanskelige vilkår er blevet en økonomisk succes, en regional stormagt og et center for forskning og viden. Israel er på lange stræk en succes langt ud over, hvad dets grundlæggere kunne have drømt om.
Men på ét område har Israel i de senere år fejlet i stadig stigende omfang, nemlig politisk. Det politiske system er blevet stadig mere dysfunktionelt, stadig mere korrupt og stadig mindre fokuseret på at få skabt den bæredygtige fred med palæstinenserne, der er afgørende for Israels langsigtede trivsel og internationale anerkendelse.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.