Det er ikke en elegant præcisionsværktøj, Folketinget har hevet frem for at løse problemerne med elevsammensætningen på landets gymnasier – det er den største mukkert på hylden. Alligevel er der grund til at glæde sig over, at myndighederne endelig får tilstrækkelig slagkraft til at sikre balance i elevoptaget på landets gymnasier, for alle værktøjer, der tidligere har været taget i brug på området, har været ubrugelige.

Problemet er desværre velkendt; de unge, som vil i gymnasiet, fravælger provinsgymnasierne og søger mod uddannelsesfællesskaber i byerne. Og i de tre største byer har intet kunnet standse bevægelsen mod en tydelig og skadelig opdeling i såkaldte brune og hvide gymnasier, hvor elever enten kun er sammen med unge, de deler baggrund, vilkår og udseende med, eller udgør en forsvindende lille minoritet i et alt for homogent miljø.