Ingen anden betegnelse end ’eventyr’ kan favne fortællingen om nuets mandlige danske fodboldlandshold. Det er tre en halv uge siden, at Christian Eriksen måtte have livreddende førstehjælp på Parkens plæne, og hans rystede holdkammerater efterfølgende tabte de to første af de tre EM-hjemmekampe, der ellers var knyttet så store forventninger til.
Efter at have været så gruelig meget galt igennem har Kasper Hjulmands udvalgte spillere fulgt de overnaturlige historiers klassiske dramaturgi ved at rejse sig i styrket fællesskab og vinde de efterfølgende tre kampe, så Danmark i aften spiller semifinale mod England på Wembley.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.