Stort set alle drømmene om frihed, demokrati og fremgang fra det arabiske forår er slået fejl. Godt et årti efter at revolutionerne i 2010-11 buldrede ind over den arabiske verden, er livet i næsten alle landene i regionen værre, end det var før. Mindre frit, stadig udemokratisk og i lande som Syrien, Libyen og Yemen et veritabelt mareridt af krig, kaos og konflikt.
Men i et land har friheden og demokratiet overlevet: I Tunesien, der, hvor oprørene mod de arabiske diktatorer startede. En bedrift, der ikke bare har været afgørende for landet selv, men demonstreret, at både islam og arabisk kultur faktisk kan forenes med demokrati.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.