Man siger ofte, at folk har de politikere, de fortjener. Det gælder ikke i Libanon. Her er befolkningen plaget af en politisk elite, der har drevet landet direkte ud over afgrunden. Trods en uhyre driftig, veluddannet og ressourcefyldt befolkning og en enormt velhavende diaspora står Libanon på randen af kollaps.
Valutaen har mistet 90 procent af sin værdi de sidste par år, staten er de facto bankerot, og der er mangel på stort set alt. Selv i hovedstaden Beirut er der kun elektricitet et par timer om dagen – så lidt, at madvarer eksempelvis fordærves i den mellemøstlige hede. Landet er bogstavelig talt ved at rådne op indefra.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.