Klimaforandringerne er ’umiskendeligt menneskeskabte’, og vi har kurs mod en temperaturstigning på over 1,5 grader langt hurtigere end ventet. Det ekstreme vejr med oversvømmelser, tørke og skovbrande er kommet for at blive og vil blot accelerere i takt med, at afbrændingen af olie, kul og gas opvarmer kloden.
Sådan lyder de dystre forudsigelser fra FN’s klimapanel, der mandag udkom med den første del af den såkaldte sjette klimarapport, der anses som den førende autoritet i klimavidenskaben. Rapportens knap 3.500 sider er på mange måder deprimerende læsning, og de kommende dage vil indholdet med garanti fylde en del i medierne. Man kan sagtens forstå, hvis mange danskere helt mister håbet.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.