Betalt barsel. Gratis videregående uddannelser. Og børnepasning, der er til at betale. Alt sammen ting, som de fleste i både Danmark og resten af den velstående vestlige verden tager nærmest for givet, men som ikke findes i USA.
At verdens rigeste og mægtigste land på den måde svigter sine egne borgeres helt basale velfærd, har længe været uværdigt og ubegribeligt. Men nu er præsident Joe Biden og demokraterne lykkeligvis ved at rette op på det i den gigantiske velfærdsplan, de forsøger at få vedtaget i Kongressen.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.