Fredag anbefalede Sundhedsstyrelsen, at 5-11-årige vaccineres, og nu står mange forældre i et dilemma. Bør de lade deres børn vaccinere mod en sygdom, de kun yderst sjældent bliver alvorligt syge af, når vi ellers kun vaccinerer børn mod sygdomme, der truer barnets eget helbred. Skal børnene stikkes blot for at beskytte samfundet?
Man kan frygte, at lige så få børn vaccineres mod corona, som da myndighederne dette efterår anbefalede influenzavaccination af 2-6-årige, ikke for at undgå, at de selv blev syge, men at de smittede andre. Kun 19 pct. af aldersgruppen har fået influenzavaccination.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
