Danmark skal være en grøn gigant med en stærk folkeskole, udenlandske arbejdshænder og en offentlig debat uden for techgiganternes greb.
Den korte version af ’Vision 2050’ er besnærende i sin utopiske fremtidstro. Skønmaleriet, der kan blive til virkelighed, hvis vi virkelig vil det, står Carlsbergfondet bag. Topfolk fra uddannelsesverdenen, erhvervslivet, kulturlivet og civilsamfundet har brugt det seneste års tid på at tegne og konkretisere fremtidens Danmark. Otte nedslagspunkter er blevet resultatet af tankevirksomheden, og disse anbefalinger får beslutningstagerne stukket i hånden som inspiration.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
