Mette Frederiksen erklærede i 2018, at hun ville være børnenes statsminister. Det er hun blevet holdt op på, hver gang hun har nedprioriteret børnene. Senest, da de blev sendt i hjemmeskole, mens voksne stadig kan gå i byen. Var hun virkelig børnenes statsminister?
Men man bør huske, hvor vigtig en rolle Socialdemokratiet har haft i at forbedre børns vilkår. Socialdemokrat og journalist Peter Sabroes arbejde for de allermest udsatte børn banede vejen for den første børnelov i 1905. Socialdemokratierne var med til at gennemføre fabriksloven i 1913, der forbød børn under 14 at arbejde på fabrik, så de kunne gå i skole. Det såkaldte spanskrørscirkulære blev indført under Krag, så man ikke længere måtte slå børnene i skolen. Det var under Nyrup, at revselsesretten forsvandt.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.