Da covid-19 ramte verden for to år siden, lød det, at virussen ikke skelnede mellem rig og fattig. Ingen var immune, alle mennesker på kloden kunne blive ramt, og alle var lige sårbare.

Det viste sig hurtigt at være noget sludder. Det er sjovt nok lettere at isolere sig for velstående i store villaer end for fattige i slumkvarterer, og de, som blev ramt, kunne få langt bedre behandling i rige lande end i fattige. Og det var ikke kun fra starten, vi var ulige – coronakrisen har skabt et veritabelt orgie af øget ulighed.