Det kan virke både handlekraftigt og værdipolitisk korrekt at mobilisere sine styrker og sende fly mod både Bornholm og Baltikum for at vise solidaritet med Ukraine i konflikten med Rusland.
Det er bestemt heller ikke dumt, når den danske regering understreger, hvad der står på spil: Enten insisterer vi på en verden, hvor alle stater har ret til selvbestemmelse og selvstændige valg af alliancer og retning. Eller også vender vi tilbage til en junglelovsverden, hvor store magter som Rusland kan trumfe de små. Det er værd at kæmpe for det første og vise, at man er parat til det.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
