Endelig er oppositionen begyndt at vågne i FE-skandalen. I denne uge gik Jakob Ellemann-Jensen i kødet på Mette Frederiksen for at få oplyst grundlaget for, at partifællen, forhenværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, er sigtet for at røbe statshemmeligheder. Fik han svar? Nej.
En skandale i skandalen er netop den kendsgerning, at sagen er henlagt i et så totalt mørke, at selv ikke de sigtede må sige det mindste om, hvad de er sigtet for. Det kan der være gode grunde til, hvis der er tale om oplysninger, offentligheden aldrig har – og aldrig bør – høre.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.