De fleste kender behovet for at få et skud sukker til den søde tand. Jesper Dalgaards dokumentarfilm ’Kandis for livet’ handler om andre behov: fællesskab, kærlighed, en mening med det hele. Med Johnny fra Kandis, som er idolet og projektionsfiguren i centrum for det hele, byder filmen på et rørende og fascinerende møde med en række danskere, som har det til fælles, at de elsker Kandis’ musik og på forskellig vis bruger både den og Johnny selv til at håndtere livskriser. Det gælder Strøm, som tager til Spanien for at høre gruppen, Henning, som lægger blomster på Kandis-Johnnys afdøde hustrus grav, Susan, der er forelsket i Johnny, de tre brødre Uffe, Freddy og Per, som lytter til Kandis i radioen, René, der er tidligere kriminel samt unge Jonas, der sejler mellem Danmark og Sverige, arbejder som roadie for gruppen og drømmer om et liv på havet som sin far, der døde tidligt. For dem alle bliver Kandis og især Johnny et sted, hvor de placerer behov og længsler.
De filmkunstneriske valg er blevet genstand for debat, efter at filmen er blevet vist på DR-TV, hvor 650.000 mennesker har set den, og Jesper Dalgaards film placerer sig også meget langt fra klassiske DR-dokumentarer. Men genren er bred og rummer plads til masser af iscenesættelse og forførende greb, hvilket f.eks. Joshua Oppenheimers refleksive dokumentarfilm The Act of Killing’ fra 2011 er eksempel på. Tænk også på Mads Brüggers dokumentarer om Nordkorea eller ’Prinsesserne fra Blokken’, som DR valgte at kalde en reportage.
