Få politiske begivenheder er mere nøje kontrolleret og koreograferet end partikongresser i Kina. Netop derfor var det så markant og overraskende, at den tidligere kinesiske præsident Hu Jintao mod sin vilje lørdag blev ført ud fra kongressen i Beijing. Formelt på grund af sundhedsproblemer. Den sande årsag vil måske aldrig komme frem, men at se den tidligere leder, der i 2012 frivilligt afgav magten til præsident Xi Jinping, blive tvunget bort foran rullende kamerarer, emmede af symbolik.
For præsident Xi, der søndag fik endnu en femårig periode som generalsekretær i det kommunistiske parti, har tydeligvis ingen planer om at forlade magten eller blive ført bort. Det er ham, der beordrer andre væk. Med udnævnelsen søndag mere end brød Xi Jinping den uformelle ordning, der har været efter formand Maos død om, at ingen kan have magten i mere end ti år.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.