Uanset om Frankrig eller Argentina søndag kan løfte VM-trofæet, har VM vist, hvorfor dette simple spil er mere end bare 22 mænd, der jagter en bold i 90 minutter, også selv om Tyskland er blevet sendt hjem efter gruppekampene.
Der er meget at kritisere Qatars VM for, men selv dette misfoster af en VM-turnering har vist, at fodbold stadig kan skærpe den fælles bevidsthed om, at vi skal opføre os ordentligt over for hinanden.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.