Popularitet kan aldrig blive et afgørende succeskriterium for en regering, der vil reformere samfundet. Forandring fryder sjældent, før forandringerne er gennemført, som Goethe påpegede.

Men hvis ingen andre kan se visdommen i regeringens forslag, bør den nok stille sig selv spørgsmålet: Er det mon resten af verden, der intet forstår, eller kan vi selv blive klogere af at lytte til argumenterne? To aktuelle sager indikerer dog desværre, at selvkritisk refleksion ikke ser ud til at være et ledelsesmæssigt adelsmærke i SVM-regeringens arbejdsfællesskab.