Danmark er ikke i krig, men der er krig i Europa. Derfor giver det god mening at gentænke forsvaret, herunder også værnepligten.
For tiden er værnepligten ikke rygraden i forsvaret – stort set alle danske soldater er frivillige – men det kan den sagtens blive igen. Nogle vil selvsagt påstå, at kvinder overhovedet ikke dur til at kæmpe, eftersom mænd er stærkere fra naturens hånd. Men hvis den påstand nogensinde har været andet end et påskud for undertrykkelse og eksklusion, er den i hvert fald helt skæv nu. I dag handler krig mindst lige så meget om uddannelse og mentale evner, og selve ideen om, at visse erhverv er forbeholdt et køn, er med rette kastet på historiens mødding.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.