Kommunikationsindsatsen må man næsten rose: Det er lykkedes tobaksindustrien at bilde os ind, at nikotinprodukter, man ikke sætter ild til, næsten er ufarlige. Snus, tyggetobak og nikotinposer har fået et skær af moderne bekymringsfri nydelse over sig. Nu viser konsekvenserne af vores naivitet sig.
Næsten hver 10. ung i Danmark er daglig bruger af røgfri nikotinprodukter, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen, og tallet er stigende. Det samme er antallet af unge tobaksrygere, hvilket betyder, at den i årevis nedadgående kurve for rygning i Danmark nu er stagneret – med de unge rygere som stopklods for den ellers positive udvikling.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.