Hvem gider løse en opgave, der kræver bureaukrati på højniveau, opslidende interessentpleje og i bedste fald vil gøre alle utilfredse, hvis ikke ligefrem rasende?

Sådan en opgave er museumsreformen. I årtier er rammerne for dette vigtige kulturområde ikke blevet omkalfatret, og det er lettere at referere librettoen til Figaros Bryllup end at forklare, hvordan de danske museer i dag får tildelt statsmidler. Flere kulturministre har forsøgt at reformere området, skabe egalitet og transparens. Og har så overladt opgaven til deres efterfølger.