Hvis finansminister Nicolai Wammen (S) er julemanden, er han desværre kommet ned igennem et sodet og kulsort skorstensrør. For nok har regeringen hevet yderligere 400 mio. kr. op fra statskassen til gavmild fordeling på næste års finanslov. De tidlige julegaver har sikret, at stort set samtlige partier stemmer for finansloven, hvilket i sig selv er glædeligt og godt politisk håndværk fra Wammens side.
Flere penge til psykiatri og unges trivsel. Godt. Flere penge til kulturen i form af film, museer og et nyt kulturpas. Godt. Flere penge til udenrigstjenesten med åbning af nye ambassader rundt i verden. Godt. Flere penge til det nødlidende vandmiljø, som denne avis har bidraget til at sætte på dagsordenen. Godt.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.