Historisk er et ord, der ofte misbruges i politik. Men det er på sin plads, når det gælder den forsvarsaftale med USA, som statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterede tirsdag. Aftalens fulde ordlyd offentliggøres først i næste uge, men grundtrækkene er klare. For første gang siden Anden Verdenskrig gives grønt lys til udstationering af udenlandske – i dette tilfælde amerikanske – tropper i Danmark.
Aftalen er uopsigelig i 10 år og fik straks hård kritik fra venstrefløjen. Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører, Trine Pertou Mach, pegede på, at den binder os til et ustabilt USA, der om godt et år atter kan være ledet af Donald Trump.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
