Hvordan kommer man tilbage fra et syvmileskridt i den forkerte retning? På folkeskoleområdet er svaret: med små skridt bagud.
Leder man efter eksempler på fejlslagen politik, er folkeskolens udvikling de seneste 10 år et unikt studie i gode hensigter og manglende virkning. Inklusionsloven fra 2012 og folkeskolereformen fra 2013 gjorde skolers og læreres manøvrerum mindre med krav, regler og skematisk logik. Konsekvensen har været lærerflugt, elevsivning til de frie grundskoler, sløje Pisa-resultater i matematik og læsning og kolossale mistrivselsproblemer.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.