Salget af arvesølvet har ét klart mål: Alex Vanopslagh vil omsætte sin medvind i meningsmålingerne til permanent vinderposition på midten af dansk politik. Alene inden for den seneste uge har Liberal Alliances formand forladt og modereret to af sit partis største mærkesager for at få statsmandshabitten til at passe på de borgerliges nye førstemand.
Først droppede Vanopslagh sit partis historiske mærkesag nr. 1: kravet om øjeblikkelig afskaffelse af topskatten. Hvorfor? Ikke fordi han selv har skiftet holdning, men fordi hans holdning kommer på tværs. Hvor hans forgænger på formandsposten, Anders Samuelsen, kravlede i trætoppe for topskattens afskaffelse, har Vanopslagh valgt skovlen som politisk redskab.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
