Få ting er mere vidtgående end at skille et barn fra dets familie med magt. Det er et ekstremt indgreb og bør kun ske efter grundig overvejelse og med meget solide retsgarantier for familien. Desværre foregår det langtfra altid sådan. I sidste uge kunne Politiken berette om Line og Allan, hvis datter blev tvangsfjernet i 2020. Det skete efter en sagsbehandling, hvor datteren blev forvekslet med et andet barn, hvor kommunen fejlagtigt lagde til grund, at moren havde en tvangsfjernet søn, og hvor kommunen i månedsvis ignorerede krav fra Ankestyrelsen om at undersøge, om datteren havde særlige behov.
Efter fem måneder blev tvangsfjernelsen ophævet, men ikke glemt. Datteren var blevet skadet og kommet i alvorlig mistrivsel, og familien præget for livet. At parret også indtil for få uger siden var sigtet for at bortføre deres egen datter, da de i desperation forsøgte at komme til Tyskland, gør kun sagen værre.
