2 dage tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Leder afmr

Topmødet i Nordkorea viser, at Putin er en skurk.

Der er noget sølle, næsten patetisk over både Putin og Kim Jong-un

Vis mig dine venner, og jeg skal sige dig, hvem du er. Med det gamle mundheld in mente siger Putins besøg i Nordkorea alt om ham. Som anklaget for krigsforbrydelser kan Ruslands præsident ikke længere rejse sikkert til Vesten og må i stedet søge venner, forsyninger og alliancer, hvor han nu kan. Et af stederne er Nordkorea, verdens måske mest undertrykte og diktatoriske land, hvis enorme lagre af granater og andet militært udstyr nu kan hjælpe Rusland i krigen mod Ukraine. Til gengæld for leverancerne ønsker Nordkorea blandt andet russisk raketteknologi til sine atomvåben.

Rent militært og geopolitisk er der derfor al mulig grund til bekymring, når det gælder topmødet og de tættere bånd mellem Rusland og Nordkorea. Ganske som med måden, hvorpå Rusland i højere grad har knyttet sig til Iran, der i stor stil sælger droner til Putin. Den ondskabens akse, som præsident George W. Bush talte om i sin tid, er ved at blive en faretruende realitet. Endda hjulpet på sidelinjen af et kynisk Kina, der støtter alt, som kan skade Vesten. Topmødet i Pyongyang og den nye pagt mellem Nordkorea og Rusland er skidt nyt for verdensfreden.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her