At der skulle fældes dom over Julian Assange, havde han selv erklæret sig enig i. Desværre blev grundlæggeren af whistleblowertjenesten WikiLeaks dømt for noget nær det værst tænkelige for den frie presse. Efter 14 års isolation i London – først i asyl på en ambassade og siden i varetægtsfængsel – valgte Julian Assange at erkende sin skyld i noget, der mest af alt ligner et diplomatisk og juridisk kompromis. Assange fik sin frihed. USA fik sin dom, der nu tjener til skræk og advarsel for potentielle whistleblowere. Alene setuppet med en lynproces på en fjern stillehavsø lugtede af en sag, som begge parter ønskede afsluttet.

I alle årene har USA forsøgt at få Julian Assange udleveret og retsforfulgt for hans rolle i de omfattende lækager af militære efterretninger fra krigen i Irak. Sagen handlede om det enorme materiale, som it-analytikeren Chelsea Manning leverede, og som bl.a. dokumenterede, hvordan amerikanske soldater fra en Apache-helikopter beskød civile irakere og dræbte to Reuters-fotografer. Afsløringerne kom til offentlighedens kendskab via WikiLeaks, og verden kan kun takke for, at disse grusomme sandheder kom frem.