Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Mette Dreyer

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folkeskolen er blevet sønderbombet med reformer og regelændringer

Her er 7 grunde til folkeskolereformen er i krise - allerede før den er trådt i kraft

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her kun tre måneder før folkeskolereformen skal træde i kraft, strømmer det ind med dårlige historier fra: kommuner, skoleledere, forældre, lærere og lokalpolitikere.

»Jeg ved ikke, om det vil tage 10 år eller 10 måneder«, udtalte en fuldstændig rundtosset skoleudvalgsformand fra Hjørring kommune forleden.

Og ministerens rådgivere er tilsyneladende ikke meget klogere.

»Det er selvfølgelig sådan, at jo tættere vi kommer på skolestarten, jo mere vil det være relevant, at vi får noget information om, hvordan børnenes skoledag skal se ud. Men på rigtig mange skoler tror jeg ikke, at det vil være så meget anderledes. Så meget længere bliver skoledagen jo ikke«, siger uddannelsesforskeren Anders Rasch-Christensen fra VIA, der har siddet med rundt om bordet i en af de ekspertgrupper, som undervisningsministeren har nedsat.

Det lyder ikke betryggende.

Jeg har da også i seneste par måneder snakket med en del forældre, der er vældige nysgerrige omkring børnenes skoledag efter sommerferien. Mange forældre spørger for eksempel sig selv, om der nu bliver tid til at børnene kan komme i fritidshjem efter skoletid. Eller hvad sker der nu lige med den nye helhedsskole?

Det kommer der forhåbentlig snart svar på.

Bekymringen breder sig altså blandt forældre og skolefolk. Og det er der mange grunde til.

1) Allerede før folkeskolereformen blev forhandlet på plads – for et års tid siden – advarede førende uddannelsesforskere i mod helhedsskolen. Blandt dem var verdens nok mest anerkendte skoleforskere, new zealandske John Hattie, der var på besøg i Danmark: ”Det er irrelevant om skoledagen er kort eller lang. Der findes intet bevis for at det virker. Hvis Danmark går den vej, kan man komme til at spilde en masse ressourcer, som en helhedsskole jo koster. Det er en absurd måde at forandre skolesystemet på.” Der findes altså intet forskningsmæssigt belæg for at heldagsskolen hjælper på fagligheden. Hattie peger i øvrigt selv på Finland, som et positivt eksempel, med et skoleår der er betydelig kortere end vores og faglige resultater i top.

LÆS KOMMENTAR

2) Skolekonflikten sidste år er stadig gift for folkeskolereformen. Og politikerne kan ikke komme og sige, at de ikke var advaret. Arkitekterne bag skolereformen i Ontario, Canada, som jo er forbilledet for den danske reform, var ude med tydelige advarsler, på et tidligt tidspunkt under konflikten, før indgrebet: 'Hvis man ender i en situation, hvor man med et lovindgreb tvinger lærerne til arbejdet, selvom de ikke er tilfredse med aftalen, vil det på lang sigt have negative konsekvenser for skolesystemet. For et skolesystem er det nødvendigt med lærere, der er dygtige og motiverede'.

For nylig svarede 65 procent af de adspurgte lærere i en undersøgelse, at de overvejer at forlade lærerfaget. 63 procent svarede at skolereformen er hovedårsagen til at de har lyst til at forlade lærerjobbet. Thatchersyndromet har bidt sig fast og stemningen er elendig på mange lærerværelser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De danske politikere kunne have lyttet til erfaringerne fra Sverige, der var igennem en lignende reformproces i 90’erne. Resultat: 35.000 svenske lærere har forladt folkeskolen. Samtidig med at de svenske skoleelever rutsjer ned af ranglisterne i de store internationale undersøgelser. Professor Leif Lewin, der står bag en stor undersøgelse af den svenske skolereforms konsekvenser for den svenske folkeskole, har udtalt: »Skolesystemerne er forskellige i Danmark og i Sverige, men indfører man en reform mod lærernes vilje, så kan implementeringen mislykkes, her kan man lære meget af de fejl der er begået i Sverige«.

3) Skolelederne tvivler på skolereformen. Da skoleledernes formand Claus Hjortdal, for et par uger siden, i et interview blev spurgt om vi får en bedre folkeskole med reformen, svarede han: »Vi får i hvert fald en anderledes folkeskole«. Ikke just et opmuntrende svar fra en skolelederformand, som står i spidsen for de mange skoleledere, der sammen med lærerne skal sørge for at gøre reformen til virkelighed på skolerne. Opgaven har simpelthen vist sig at være for uoverskuelig stor for mange skoler og skoleledere, som er hårdt nok hængt op i forvejen.

4) 56 procent af forældrene til børn i folkeskolen kritiserer informationen om folkeskolereformen. De føler sig ikke godt nok informeret. En af grundene er, at ministeriet, der ellers har haft så travlt med at reformen skal sættes i gang så hurtigt som muligt, har været meget lang tid om at gøre lovgivningen færdig. Kommunikationsfolk taler allerede om at kommunikationen omkring folkeskolereformen har været grebet helt forkert an.

5) 38 procent af skolelederne oplyser at de ikke har faciliteterne, så lærerne kan lægge al deres arbejdstid på skolerne efter sommerferien. Mange skoler svarer ligeledes, at de ikke har de fysiske rammer, så de kan opfylde reformens krav om motion og bevægelse hver dag. Skolereformen passer til store amerikanske skoler med masser af faciliteter og mange elever. Den type skoler har vi ikke mange af herhjemme.

6) Næsten halvdelen af landets borgmestre mener at folkeskolereformen er underfinansieret. »Vi står i hvert fald tilbage med, at det er klart underfinansieret for os. Vi følger intentionerne, men får ikke lavet den folkeskole, vi gerne vil. Det er en udfordring, som vi både vil gøre gældende i KL-regi og overfor regeringen«, lyder det fra blandt andre Koldings borgmester Jørn Petersen. Mange borgmestre ligger på linje med ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

7) Uddannelsespolitikerne har befundet sig i en tilstand, hvor de er gået konstant reform-amok i de seneste 20 år. Lad mig bare nævne et enkelt eksempel: undervisningsdifferenteringen som blev skrevet ind i folkeskoleloven for mere end 20 år siden. Den er endnu ikke gennemført på mange skoler. Folkeskolen er blevet sønderbombet med reformer og regelændringer. Og der er altså grænser for, hvor store forandringer en organisation – også folkeskolen - kan gennemføre på én gang. Sidste skud på stammen er specialreformen med inklusionen, som giver mange skoler kæmpe udfordringer i disse år. Oven i kommer så folkeskolereformen.

Det bliver virkelig op ad bakke for skolerne i de kommende år. Som en folkeskolelærer, der ellers har været positiv overfor folkeskolereformen, sagde til mig: »Det er alt for meget på én gang. Vi har allerede rigeligt at se til med alt det politikerne har smidt i hovedet på os. Det kommer der aldrig noget godt ud af«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden