Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi må lytte, når selv ikke eksperter tror på folkeskolereformen

Hvorfor er det absolut magtpåliggende for politikerne at alt skal begynde efter sommerferien?

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Jeg kan ikke rigtig mindes noget, der har været dårligere politisk håndværk end det her. Og når man ved, at processen er mindst lige så vigtig som resultatet, så kan det kun blive derefter'.

Det er en af Danmarks førende eksperter indenfor arbejdsmiljø, sociolog, dr. med, Tage Søndergård Kristensen, der forleden kom med ovenstående vurdering, af den politiske proces omkring gennemførelsen af folkeskolereformen, i KL’s eget blad Danske Kommuner.

Tage Søndergaard Kristensen er desuden tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø. I dag arbejder han som selvstændig forsker og underviser. Tage Søndergård Kristensens kurser henvender sig blandt andet til folkeskolelærere. Ikke mindst i det seneste år, har mange lærere deltaget i hans kurser, så han har en ganske god fornemmelse af temperaturen ude på skolerne, efter at folkeskolereformen er blevet vedtaget.

LÆS KOMMENTAR

Tage Søndergård peger meget rigtigt på, at der reelt er tale om hele fire reformer på skoleområdet - på èn gang. Og vel og mærke store reformer der har kolossal indflydelse på skolernes hverdag. Dels 1) overenskomstindgrebet, dels 2) selve folkeskolereformen. Og så er der 3) det nye samarbejde med pædagogerne og endelig 4) inklusions dagsordenen.

Dertil kan tilføjes at mange skoler i disse år også er i gang med at lave nye profiler, så skolerne fremover vil være profilskoler. En kæmpe reformproces er i gang. Og alt sammen på èn gang.

Hvilken anden stor virksomhed her i landet - privat eller offentlig - ville kaste sig ud i en omstillingsproces, hvor man sætter 4-5 reformer i gang på én gang?

Absolut ingen. For medarbejderne ville blive så fuldstændigt rundtossede, at det ville blive den pågældende virksomheds sikre død.

LÆS KOMMENTAR

Advarslerne strømmede da også ind fra udlandet til de danske skolepolitikere, da de sidste år kastede lærerne ud i konflikt. Blandt andet fra undervisningsministeriet i den canadiske provins Ontario, hvis skolereformer, jo er forbilledet for den danske folkeskolereform.

Midt under konflikten kom følgende advarsel fra canadierne: 'Hvis man ender i en situation, hvor man med et lovindgreb, tvinger lærerne til arbejdet, selvom de ikke er tilfredse med aftalen, vil det på lang sigt have negative konsekvenser for skolesystemet. For at et skolesystem kan være succesfuldt, er det nødvendigt med lærere, der er dygtige og motiverede'.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Svenske skoleforskere sendt også deres advarsler over sundet.Alligevel kendte jublen ingen grænser på Christiansborg og omegn, efter at lærerne var blevet tromlet i skolekonflikten - og skolepolitikerne havde forhandlet folkeskolereformen på plads. Blandt andet skrev daværende politisk ordfører for SF Jonas Dahl, på sin blog, her på politiken.dk:

'Jeg kan næsten ikke få armene ned af begejstring. Danmark får nu en ny folkeskole, som for alvor vil løfte fagligheden hos danske folkeskoleelever – og derfor på sigt hos hele den danske befolkning'.

Det har vi endnu til gode at se.

Men lad os vende tilbage til Tage Søndergård Kristensens kritik af processen omkring folkeskolereformen. Han fortsætter: 'Der er lavet dårlige processer før, især på det statslige område med skattevæsnet, DSB, tinglysning og domstolene, men folkeskolen er i den grad en kerneopgave i den offentlige sektor, og der er ingen brændende platform, der gør, at det skal ske i løbet af det her forår. Men det har man lagt sig fast på under sække af et ord som normalisering'.

Ja og man kunne tilføje, at lovgivningen knap nok er blevet færdig i undervisningsministeriet her et par måneder før skolereformen skal sættes i søen d. 1. august. 'Fælles mål' er netop drysset ind af døren rundt omkring i kommunerne. Og alligevel er det absolut magtpåliggende for politikerne at alt skal starte op efter sommerferien.

Et andet eksempel er pædagogerne nye rolle på skolerne, som de fleste steder ikke er defineret eller afklaret endnu. Dertil kommer den kolossale planlægning med en helt ny og længere skoledag for både elever og lærere. På mange på skoler, har man end ikke de fysiske faciliteter til den nye helhedsskole.

Som om vi ikke allerede har oplevet hastværk nok på dette område i årenes løb - og set konsekvenserne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tage Søndergård fortsætter: 'Det er ikke svært at forstå, at en forandring, der ikke giver mening, kommer til at gå skidt, hvis der ikke er et ejerskab, og hvis der samtidig er væsentlige modsætninger mellem ledelse og lærere. Eller mellem lærerne og pædagogerne. Der burde som udgangspunkt være en høj grad af tillid, samarbejde og ejerskab'.

Tage Søndergårds vurdering er, at det i disse tider, vil være svært overhovedet at finde et lærerværelse, der møder fremtiden med entusiasme. Og at det er katastrofalt for et område, hvor engagementet er drivkraften.

'Engagement består af tre ting. Energi, dedikation og fordybelse. Mangler det, får man en dårlig lærer, og det uanset om vedkommende er formelt kvalificeret. Hvis alt for mange lærere har et lavt engagement, får du en skole der ikke lykkes'.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden