Tegning: Jørgen Saabye

Tegning: Jørgen Saabye

Jan Andreasen

Først tog politikerne opgøret med lærerne - nu venter de andre offentligt ansatte

Da de danske skolepolitikere forhandlede reformen på plads, i foråret 2013, savnede man i den grad fokus.

Jan Andreasen

»Det har vist sig at der er tre ting, som gælder i udviklingen af skolen. Det er fokus, fokus, fokus.«

Professor John Hattie fra New Zealand, den vel nok højest respekterede uddannelsesforsker i verden i dag, var uhyre præcis i sin kritik af folkeskolereformen, da han for nylig besøgte Danmark.

For det store problem var jo, at da de danske skolepolitikere forhandlede reformen på plads, i foråret 2013, savnede man i den grad fokus. Alle forligspartierne skulle – som sædvanlig - have noget med hjem, så det blev sådan en omgang alt godt fra havet, fra det store uddannelsespolitiske ta’-selv-bord. Uden hoved og hale. Og uden fokus.

LÆS DEBAT

Den finske Havardprofessor Pasi Sahlberg er senere blevet stillet spørgsmålet; »Hvad kan de danske skolepolitikere så gøre, for at vi kan lave en bedre folkeskole?« Og han svarede:

»De skal forsøge at finde en sammenhængende ide i uddannelsespolitikken og så arbejde i den retning. Det er en ting, Danmark ikke har gjort. Men det er præcis hvad Finland har gjort. Vi har nu i 40 år haft samme drøm og vision om, hvad vi skal gøre i uddannelsespolitikken. Forskellige regeringer, politikere, ledere og ministre har fortsat det arbejde, som forgængerne havde lavet.«

Da de danske skolepolitikere forhandlede reformen på plads, i foråret 2013, savnede man i den grad fokus

Skolepolitikerne skal altså sætte fokus på, hvad de vil med folkeskolen - og skabe kontinuitet og sammenhæng.

Disse kloge betragtninger - fra mennesker der ved, hvad de taler om - har åbenbart ingen interesse på Christiansborg, hvor flere topministre på det seneste har givet udtryk for stor tilfredshed med folkeskolereformen. Og ligefrem betegnet reformen som en mønstermodel for fremtidens reformer af den offentlige sektor. Ingen af de pågældende ministre har dog været særlig konkrete om, hvad det er, de er så begejstrede for.

Det har derimod en af de embedsmænd, der i sidste måned sad med ved bordet, da Lærernes Centralorganisation forhandlede ny overenskomst med Finansministeriet for de statsansatte lærere.

En kilde tæt på forhandlingerne fortalte, efter at disse var afsluttet, til den - sædvanligvis velunderrettede - socialdemokratiske Netavisen PIO, at en af forhandlerne fra Finansministeriet, under forhandlingerne havde afleveret følgende besked til lærerforeningen:

»I de sidste 100 år har det været fagforeningerne, der bestemte. I de næste 100 år vil det være arbejdsgiverne, der bestemmer.«

LÆS DEBAT

Sådan en besked falder altid uoverlagt. Og netop derfor fortæller den alt om, hvad det er, der foregår i maskinrummet i finansministeriet i disse år. Sammenholdt med topministrenes begejstring for folkeskolereformen og Lov 409 er der ikke noget at tage fejl af: Først opgøret med lærerne. Sidenhen kommer opgøret med andre grupper af offentligt ansatte.

Kønt er det bestemt ikke.

Og så er vi ellers også blevet klogere på, hvorfor vi skulle have indgrebet i lærernes overenskomst, med Lov 409. For det er åbenbart der embedsmændenes og politikernes fokus ligger. Ikke på folkeskolen.

Professorerne Hattie og Sahlberg har som sædvanlig talt for døve øren, da de mødtes med skolepolitikerne. Også under deres seneste besøg i Danmark.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce