Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Jan Andreasen

Kommuner og skoler skal til at rydde op efter folkeskolereformen

Nu kan kommunerne gøre skoledagene kortere, hvis de vil.

Jan Andreasen

Alt tyder på at ideen om den lange skoledag oprindelig blev udviklet af regnedrengene i finansministeriet.

DJØF’erne i finansministeriet regnede nemlig ud, at der ville være en milliardbesparelse at hente på fritidsordningerne, hvis skoleleverne gik noget længere tid i skole.

Og hvilken ulykke.

For der er ikke skyggen af evidens for, at den lange skoledag tjener nogle af folkeskolereformens formål, om at eleverne skal blive dygtigere og trives bedre, når de går i skole. Tværtimod.

Vi kan da også allerede nu slå fast, at eleverne ikke er blevet gladere for at gå i skole. Ligesom at det også står klart, at de fagligt og ressourcemæssigt svage elever, som politikerne og den pædagogiske elite ønskede at løfte med folkeskolereformen, slet ikke magter den lange skoledag. Tværtimod.

Endelig, langt om længe, er det som om, at en lille bitte flig af virkeligheden på skolerne, er ved at trænge ind på Christiansborg

Fra lærerne hører jeg igen og igen frustrationer over, at der ikke er tid til forberedelse og – det må man ikke glemme - over det kaos, som den lange skoledag har skabt på mange skoler. For der er jo ingen grænser for, hvad skolepolitikerne har proppet ind i den lange skoledag: Understøttende undervisning, lektiecafeer, motion til alle hver dag, åben skole, flere timer i en række fag osv. Som om eleverne og lærerne er på skolerne 24/7.

LÆS DEBAT

Endelig, langt om længe, er det som om, at en lille bitte flig af virkeligheden på skolerne, er ved at trænge ind på Christiansborg. Og der er nu åbnet op for, at man ude i kommunerne kan gøre skoledagen kortere.

Skolepolitikerne bag folkeskolereformen udsendte som bekendt d. 26. august et såkaldt hyrdebrev til kommunalbestyrelserne. Heri står blandt andet:

»I forbindelse med reformen blev indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-undervisning i fagundervisningen«.

Ingen gør sig illusioner om, at initiativet vil råde bod på alle de ulykker, som Lov 409 og folkeskolereformen har skabt. Men der er dog tale om et lille skridt i den rigtige retning. Lærerforeningen har da også bakket op.

Der er derimod ikke den store opbakning at hente i kommunerne, hvor man stadig sidder tungt på hænderne.

Berlingske var forleden i kontakt med borgmestre fra 27 kommuner - ud af disse er der kun 3, der tilkendegiver, at hyrdebrevet har resulteret i overvejelser om at forkorte skoledagen. 4 svarer »ved ikke«, mens hyrdebrevet ikke har fået de resterende til at overveje ændringer af skoledagen.

LÆS ELEV I 9. KLASSE

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby gav hyrdebrevet følgende kommentar med på vejen:

»Jeg har en forventning om, at kommunerne forholder sig til brevet, hvis de ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok… Det er ikke bare et stykke papir, som forligskredsen har udsendt«.

Skolepolitikerne på Christiansborg laver alle ulykkerne, og nu er det op til kommunerne og skolerne at rydde op bagefter. Det har vi set før. Mange lærere er trætte af det hele og overvejer at finde andet arbejde. Og vreden er forsat – forståeligt nok - stor på mange skoler.

Nu er det muligt at gøre elevernes lange skoledag en smule kortere, hvis kommunerne vil. Men der er fortsat lang vej endnu….

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce