Disciplin. Heldagsskolen er ikke nogen dårlig idé. Det er dog nødvendigt med ro i klasserne og gensidig respekt for at gøre den vellykket. Tegning: Mette Dreyer

Disciplin. Heldagsskolen er ikke nogen dårlig idé. Det er dog nødvendigt med ro i klasserne og gensidig respekt for at gøre den vellykket. Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Larm ødelægger heldagsskolen

Når skoledagen er fyldt med larm og uro, er det ikke så mærkeligt, at mange børn får stress, mavepine og mister lysten til at lære.

Debatindlæg

En ny sko skal altid gås til – og nogle gange er det nødvendigt at hugge en hæl og klippe en tå, før skoen passer perfekt til foden. Sådan er det, ser det ud til, også med den omdiskuterede danske heldagsskole. Lærere, børn og forældre skal finde sig til rette i en ny og fremmed struktur.

For en nyuddannet lærer kan det være vanskeligt, nærmest umuligt, at undervise 30 små individualister, som ikke har lært at modtage kollektive beskeder

Som dansk familie bosat i udlandet følger vi debatten om heldagsskolen nysgerrigt og undrende.

En dag i fremtiden vender vi sikkert hjem og skal have vores børn reintegreret i en dansk folkeskole. Det bliver på godt og ondt, forstår vi nu.

Speciallæge i børnesygdomme Karen Tilma skrev i en Kronik 5.10., at heldagsskolen var direkte årsag til, at flere og flere danske børn bukker under med stress, mavepine, hovedpine og manglende lyst til at lære. De mister endda livsmodet.

KRONIKEN

De børn, som har særlige behov, har det ekstra svært. De bukker under og går til grunde i et system, som nogle danskere mener er elitært og alt for ambitiøst. Snebolden ruller i høj hastighed og ud af kontrol: De allerede ophængte forældre må tage fri fra arbejde for at passe stress-syge børn, og de risikerer måske på den konto at miste deres job og dermed deres økonomiske livsgrundlag. Det lyder uhyggeligt, men også næsten for skidt til at være sandt.

Som udlandsdansker undrer man sig i hvert fald stort over den skingre og overophedede danske debat.

Vi har to børn i franske skoler, og deres skoledag er, som alle franske børns, ikke bare lidt, men betydeligt længere end dagene i den nye danske heldagsskole. Min ældste søn på 11 år drager hver morgen af sted med bussen kl. 7, og vi ser ham først igen kl. 18. Det er mange timer at være væk fra hjemmet for en dreng i den alder, og i begyndelsen var vi bekymrede.

Men det er vi ikke længere. Den lange dag byder på mange afbræk, hvor der bliver luftet ud på øverste etage, en god lang frokostpause med tid til sportsaktiviteter og til socialt samvær. I timerne arbejdes der derimod intensivt, disciplineret og koncentreret.

Det er læreren og ikke eleverne, der svinger pisken. Den noget strengere franske disciplin kan altid diskuteres, men den fører i hvert fald én god ting med sig: Læringsmiljøet er præget af ro, koncentration og respektfuldt samvær. Det klager børnene ikke over.

Hverken mine børn eller deres kammerater føler sig syge eller presset på grund af den lange skoledag. De er ikke underlagt sur kæft, trit og retning – men virker tværtimod glade, tilfredse og intellektuelt velstimulerede i et system, som stiller krav, ikke bare fagligt, men også menneskeligt.

Hverken mine børn eller deres kammerater føler sig syge eller presset på grund af den lange skoledag

Når man I Danmark diskuterer heldagsskolen, er der, set herfra, et aspekt, som i den grad glimrer mærkværdigt ved sit fravær.

Det ser ud til, at problemet med den danske heldagsskole og børnenes manglende trivsel ikke nødvendigvis handler om de flere timer på skemaet. Kan det tænkes, at det er, fordi der mangler disciplin, arbejdsro og styring i den danske folkeskole?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En undersøgelse fra 2013 udarbejdet af Megafon for Politiken og TV 2 skar ud i pap, at det, som danske skoleelever fandt mest forstyrrende og hæmmende for indlæringen, var postyr på stolerækkerne. 53 procent af eleverne nævnte larm og uro som det største problem. Koncentrationen falder selvfølgelig i takt med at decibelniveauet stiger. Vi har prøvet det, vi har været der – og vi savner det helt ærligt ikke.

Vores ældste søn gik, inden vi rejste til udlandet, i en helt almindelig københavnsk folkeskole. 30 elever var stuvet sammen som kvæg i en stald. Indeklimaet var lummert og lugtende, og timerne var mest af alt præget af uro og larm.

For en nyuddannet lærer kan det være vanskeligt, nærmest umuligt, at undervise 30 små individualister, som ikke har lært at modtage kollektive beskeder, og som alle gerne vil have ordet og gøre, som de har lyst til.

Tre kom dryppende for sent, to havde behov for en løbetur om blokken efter det første kvarter, og en tænkte bedst, hvis han samtidig bed i en sprød gulerod. Kravet til læreren var, at han eller hun var overalt hele tiden, for hvert lille unikt individ havde ret til at være sig selv og få sine særlige behov opfyldt.

Ingen af prinserne eller prinsesserne havde lært hjemmefra eller i skolen, at fællesskabet nogle gange står over individet.

Disciplin og respekt er fyord i et samfund som det danske, som først og fremmest understøtter individets frie udfoldelse. Det er bare ikke altid, den leveregel fører noget godt med sig. Egentlig er det vel så ikke så mærkeligt, at de danske børn nu ser ud til at mistrives med den længere, men ikke for alvor lange skoledag. Underligt er det bare, at ingen, hverken lærere, elever eller børnelæger og psykologer, taler om, at larm og uro udgør et problem, der selvfølgelig vokser sig større, jo flere timer børnene tilbringer i skolen.

Jeg tror ikke på, at årsagen til, at nogle børn bukker under i heldagsskolen, er kvantiteten eller skoledagens længde. De fleste børn er mere end klar til at blive stimuleret gennem leg og læring mange timer dagligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er et spørgsmål om kvalitet og indhold: Hvis dagen er fyldt med uro og larm, er det vel ikke så mærkeligt, at mange børn får stress, mavepine, hovedpine og mister lysten til at lære?

Der er ingen grund til at aflive heldagsskolen, for den i sig selv er der ikke noget galt med.

Men skal den blive en succes og ikke en fiasko, kræver det en langt højere grad af samarbejde mellem skolen og forældrene – og det kræver måske mest af alt, at vi lærer vores børn, at man i et fællesskab løfter i flok og udviser gensidig respekt. I det rum opstår der nemlig ro til, at børn kan lære, blomstre og udvikle sig uden at få stress eller mavepine.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce