Folkeskole. »Vi må huske at have Grundtvig ved hånden«. Tegning: Mette Dreyer

Folkeskole. »Vi må huske at have Grundtvig ved hånden«. Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Husk nu Grundtvig i folkeskolen

Allerede fra 0. klasse er der et entydigt fokus på en særlig form for læring, som kan måles, testes og evalueres. Vi ser med bekymring på, om vi i denne bestræbelse smider folkeskolens rolle som netop folkets skole ud med badevandet.

Debatindlæg

I en Pisa-test-logik er der som aldrig før fokus på det faglige output af børns skolegang. Højere, hurtigere, dygtigere synes at være slagordene. Alle børn skal blive så dygtige, som de kan – og gerne lidt bedre. Vores børn måles og vejes som aldrig før.

Men hvilket børneliv kan leves inden for disse rammer? Danske børn, deres forældre og lærere protesterer, men samtidig hører vi i debatindlæg i blandt andet Politiken om børn i andre lande, der sagtens kan udvikle sig og trives med lange skoledage, hyppige tests og konstante selvevalueringer. Så hvad er problemet?

Igennem de seneste år har vi set, hvordan danske børns skoleliv ændres i indhold såvel som længde.

Længere og anderledes skoledage omorganiserer ikke blot børns skoleliv, men griber også ind i deres hverdag på måder, vi ikke altid kan forudse konsekvenserne af.

Igennem de seneste år har vi set et øget fokus på børnenes ansvar for egen læring, men alt for sjældent ser vi, at børnenes indflydelse på selvsamme læring er i fokus

Det handler ikke blot om, hvordan børnene kan organisere sig i forhold til lektier, fritidsinteresser, venner og familie, men også om, hvordan børnene kan forstå sig selv og deres barndom og ungdom.

Er barndommen et tidspunkt i livet, som bare skal afvikles med et særligt konkret og målbart output? Et tidspunkt, hvor man skal nå et særligt sted hen, og hvor der skal stræbes mod særlige dygtighedsidealer?

Eller skal barndommen være et tidspunkt, som har sin egen værdi, hvor man som barn kan være og tage del i verden uden nødvendigvis at skulle præstere, måles og evalueres i tide og mest af alt i utide?

Vi argumenterer for det sidste. Børns skolegang er vigtig på mange punkter. Herunder er det naturligvis essentielt, at børn lærer det, de skal, for de kan tage sig en uddannelse senere i livet.

Men vi må huske at have Grundtvig ved hånden.

Det er derfor også vigtigt, at hvert enkelt barn har en hverdag, hvor det oplever at kunne mestre skolelivet – både i form at konkrete akademiske færdigheder og gennem sin position i børnefællesskabet.

Det betyder, at hvert enkelt barn skal deltage i en undervisning, hvor der tages hånd om barnets individuelle behov, og hvor barnet oplever, at skolens rammer understøtter barnets blotte væren i verden sammen med alle de andre børn. Sådan er den danske folkeskole bygget op, og historisk set har der altid været fokus på, at børn er forskellige og har forskellige behov.

Engang kom dette til udtryk ved en lang række særtilbud og forskellige skoleforløb i længde såvel som indhold.

I dag forventes en lang række børn, der tidligere var naturligt ekskluderet, at tage del i den almindelige undervisning. Det er umiddelbart sympatisk, men skal det lykkes, skal skolen organiseres på en sådan måde, at hvert enkelt barn oplever, at det deltager i skolens undervisning og i fællesskabet på en meningsfuld og hensigtsmæssig måde.

Derfor er det vigtigt, at vi også husker at lytte til børnene, når vi tilrettelægger og ikke mindst omorganiserer deres skoleliv. Skal folkeskolen fungere som folkets skole, må vi have fokus på deres bud på, hvorfor alt for mange børn i dag oplever, at de ikke trives i skolen.

Folkeskolens elever skal derfor ikke blot være hurtigere og dygtigere. De skal først og fremmest fungere godt i deres skole, og så vil nogle – fordi de trives – blive hurtige og dygtige – mere innovative og kreative. Forskning viser, at børn, der kan mestre skolelivet, er børn, der oplever at have indflydelse.

Igennem de seneste år har vi set et øget fokus på børnenes ansvar for egen læring, men alt for sjældent ser vi, at børnenes indflydelse på selvsamme læring er i fokus.

FRA ARKIVET

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det handler her om indflydelse på, hvordan kundskaber tilegnes, og på, hvordan skolen fungerer i forhold til børnenes øvrige liv.

Nogle børns deltagelse i og motivation for skolen afkobles, når det blot handler om at blive hurtigere og dygtigere – og i særdeleshed, når dygtighed udelukkende knytter an til mere akademiske færdigheder.

Skolen er ikke en isoleret enhed – både vanskeligheder og potentialer slæbes med på tværs af forskellige sammenhænge i børns liv.

Derfor er det vigtigt, at disse sammenhænge knyttes tættere sammen og bruger hinandens viden og ressourcer til både at understøtte og løfte der, hvor barnet har behov for det – og med blik for, at det at være dygtig kan være mere og andet end at læse svære tekster og regne avancerede stykker.

Vi må således have fokus på, hvordan trivsel og mere konkrete færdigheder knytter an til hinanden.

Der må med andre ord være plads til både læren og væren i børns skoleliv.

Det må være en grundpille i folkets skole.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce