Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Mette Dreyer

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

4 grunde til, at jobbet som lærer er benhårdt

Det at være lærer er ikke længere forbundet med høj status og prestige. Langt fra.

Jan Andreasen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var lidt af en bombe, politolog og journalist Rikke Tjørring kastede ind i skoledebatten, da hun i foråret, i et stort opsigtsvækkende interview i Berlingske, fortalte om sin tid som lærer i folkeskolen.

»Lærerjobbet har rystet mig i min grundvold. Jeg har lavet live-TV og skrevet til avisen, så jeg er vant til at blive presset og skulle levere i tilspidsede situationer, men det her er det mest krævende, jeg nogensinde har oplevet«.

Her var nemlig ikke tale om, at et af de sædvanlige brokkehoveder i lærerrækkerne tog ordet. Tværtimod talte hun med stor troværdighed, for som hun sagde:

»Jeg er ikke fedtet ind i fagforening og fagkultur, men ser folkeskolen fuldstændigt neutralt. Og der er noget ved strukturen, vi er nødt til at se på. Det er simpelthen for hårdt at være lærer i dag«.

Den pædagogiske elite her i landet har ingen føling med, hvad der foregår på skolerne

Endelig èn der har prøvet folkeskolens hverdag på sin egen krop. Som vidste, hvad hun talte om.

Ni måneder blev det til for Rikke Tjørring i folkeskolen, før hun tog beslutningen om ikke at fortsætte som lærer.

Læs interviewet med Rikke Tjørring på Berlingske.dk (eksternt link)

Folkeskolen oplever i disse tider voldsom lærerflugt. Og alle kan se, at det at være lærer ikke længere er forbundet med høj status og prestige. Langt fra.

Arbejdet som lærer er i dag benhårdt. Og det er der flere årsager til.

1) Skolepolitikerne er gået reformamok

Offentligheden var i chok, da de danske skoleelever kun leverede middelmådige resultater i de første internationale undersøgelser, som kom tilbage i begyndelsen af 1990’erne. Alle troede jo, at vi havde verdens bedste folkeskole.

De danske politikere gik i panik og folkeskolen har befundet sig i en form for undtagelsestilstand lige siden. For nylig kunne man læse, at Folketinget har vedtaget 11 større eller mindre reformer af folkeskolen i de seneste 25 år. Kulminerende med den famøse folkeskolereform og lovindgrebet fra foråret 2013. Reformpresset stresser børnene, lærerne og skolen som organisation. Intet når at bundfælde sig, før politikerne finder på noget nyt.

Finnerne, der har den bedst præsterende folkeskole i den vestlige verden, plejer at sige: »Great dreams, small practical experiments«.

2) Skoledagen er som en børnefødselsdag

Rikke Tjørring giver en meget præcis beskrivelse af jobbet som lærer.

»Lærergerningen kan sammenlignes med at være eneansvarlig for en børnefødselsdag fem dage om ugen, op til otte timer dagligt og for 28 børn«.

Ikke en misundelsesværdig opgave, vil forældre, der har prøvet at arrangere børnefødselsdage, vide.

Jeg hører ofte lærere sige, at de bruger halvdelen af timerne på at skabe ro

Efter folkeskolereformen med understøttende undervisning, motion, åben skole osv. osv. er der efterhånden ingen grænser for lærerens opgaver. Det gør hverdagen stressende og meget lidt fokuseret, både for elever og lærere. Her finder vi uden tvivl også årsagen til de mindre gode faglige resultater i den danske folkeskole.

UFFE ELBÆK

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kræver et kolossalt overblik og nærvær at undervise børn i folkeskolen. Det er kaotisk, og det er brandslukning, krisestyring og konfliktløsning. Du bruger både hjerne og hjerte, og alt foregår nu og her. Når man har været igennem centrifugen, er man virkelig brugt«, fortæller Rikke Tjørring.

Folkeskolelæreren skal i dag være en blæksprutte.

3) Den danske laissez faire-opdragelse sætter lærerne på en umulig opgave

En tredjedel af skoleeleverne klager i utallige undersøgelser over uro og larm i klasserne. Det stresser ikke kun eleverne, men gør også lærernes arbejdsmiljø meget belastende.

Opdragelsen blev skyllet ud med badevandet i 1970’erne, og har sidenhen været et fy-ord i den pædagogiske debat. Mærkeligt, for opdragelse er jo lige så vigtig for børnene som deres uddannelse. Mange danske forældre orker ikke at opdrage deres børn. Og det mærkes i høj grad i klasseværelset.

DEBAT

Jeg hører ofte lærere sige, at de bruger halvdelen af timerne på at skabe ro. Det er opslidende, og mange lærere giver op og forlader deres job.

Det bliver ikke nemmere af, at mange forældre alt for ofte nægter at lytte til lærerne, når de rejser problemerne. ’De skal ikke komme her og kritisere vores børn’.

4) De pædagogiske eksperter lever på en helt anden planet

Den pædagogiske elite her i landet har ingen føling med, hvad der foregår på skolerne. Herregud, Niels Egelund, der forlod folkeskolen efter at have været lærer i et par år for sidenhen at blive professor, kan fortælle, at han hvert år foretager masser af observationer på skolerne. Alle pædagogiske eksperter beretter om deres mange observationer. Det giver dem bare ikke noget indblik i skolernes dagligdag, og i hvordan folkeskolen fungerer som organisation.

Det kommer klart til udtryk, når man ser på, hvilke råd de såkaldte pædagogiske eksperter giver til politikerne. I de senere år er det blandt andet lykkedes for den pædagogiske elite at overbevise politikerne om, at ’underevisningsdifferentiering’ og ’inklusion’ er de vidundermidler, der skal tages i brug, hvis man vil løse folkeskolens problemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hver gang er aben landet på folkeskolelærernes bord. Og hver gang er det op til lærerne, at få den pædagogiske elites håbløse skrivebordskonstruktioner til at hænge sammen i hverdagen.

Det burde være obligatorisk for de pædagogiske forskere at arbejde halv tid ude på skolerne.

Det her handler ikke kun om lærerne. Langtfra. Det handler om folkeskolen. Lærerne er nøglen til en velfungerende folkeskole. Som Rikke Tjørring meget rigtigt siger det: »Der er noget større på spil end rød kontra blå blok«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden