Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: ALS ROALD/Politiken-Tegning
Jan Andreasen

Nu giver politikerne skolerne og lærerne skylden for reformfiaskoen

Folkeskolereformen er noget makværk - rul den tilbage.

Jan Andreasen

Der er en voldsom trængsel i køen ved håndvasken i disse dage.

Det er landets skolepolitikere - med undervisningsministeren i spidsen - der har vældig travlt med at vaske hænder og fraskrive sig ansvaret for den skolereform, som flere og flere efterhånden kan se er ved at udvikle sig til en fuldtonet fiasko.

Væk er de store smil fra foråret 2013 – for bare 2 år siden - da de samme politikere kom ud fra forhandlingerne med en folkeskolereform, der varslede de største forandringer i folkeskolen i nyere tid.

Som en af politikerne udtalte dengang: »Jeg kan næsten ikke få armene ned af bare begejstring«.

Ak ja. Det var dengang. Euforien kendte ingen grænser. Nu begynder derimod abekasteriet blandt politikerne om hvem, der har ansvaret for fiaskoen - til stor skade for folkeskolen.

LÆS LEDER

Skolepolitikernes pinlige bortforklaringer og ansvarsforflygtigelse falder i to kategorier. Der er den ’uforskammede’ og så er der den ’dumme’.

Den ’uforskammede’ kommer fra landets nye undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Hun udtaler til Politiken i den aktuelle debat om elevernes alt for lange skoledag, at det er »skolernes ansvar«. Det er det samme som at give lærerne skylden og at frakende sig selv ethvert ansvar.

Den ’dumme’ kommer fra Alex Ahrendtsen, undervisningsordfører i Dansk Folkeparti: »Så sene dage, som vi ser eksempler på, har jo aldrig været meningen. Det her er bare ikke i orden«. Og Mai Mercado (K) som ikke mener at »det var det her, vi sagde ja til«. Politikere der, med andre ord, har snorksovet i timen, da reformen blev forhandlet på plads. Ingen andre var dengang i tvivl om, at politikerne var i gang med at lave folkeskolen om til en heldagsskole.

Hele konstruktionen fra foråret 2013 - med folkeskolereformen og indgrebet i lærernes arbejdstid - er noget forhastet makværk

Tilbage står et billede af landets skolepolitikere som amatøragtige og inkompetente. Bakket op af lige så inkompetente embedsmænd og eksperter, der lever livet langt fra skolernes hverdag, uden indsigt i hvordan en folkeskole drives. Uden kendskab til hvordan en folkeskole fungerer som organisation. Og når deres reformer viser sig at være en fiasko, så er det lige så sikker som amen i kirken, at det er skolernes og lærernes skyld. Vi har hørt det før. Usympatisk og ikke særligt tiltalende.

Problemerne omkring elevernes lange skoledage – og folkeskolereformen i det hele taget - handler jo ikke om dårlig planlægning på skolerne, men om skolepolitikere, der ikke aner hvad de lovgiver om, hvor kompliceret det er, og hvilke hensyn der skal tages, når skoleskemaer lægges og skoleåret planlægges. Elevernes valgønsker, lærernes faglige kompetencer, faglokaler der er til rådighed osv. osv. Dertil komme de mange nye tiltag i folkeskolereformen. Bare spørg lærerteams på skolerne om det.

På Christiansborg svæver man over vandene. Bekymringer om hvordan hverdagen skal hænge sammen på skolerne hører til i småtingsafdelingen.

Berlingske kunne forleden dokumentere, at Danmark ligger helt i top hvad angår antal skoletimer i EU og OECD. I skoleåret 2015-16 vil Danmark ligge på 10.960 timer. Gennemsnittet i EU er på 7.209 timer. De finske skoleelever har 6.327 skoletimer om året. Den finske skole roses som bekendt ofte for sine fremragende faglige resultater. I Danmark har vi 200 skoledage på et år. I de fleste andre lande har man 180. Det svarer til, at de danske elever går en måned længere i skole om året end for eksempel de finske.

Chefideologen bag folkeskolereformen, centerleder på Århus Universitet, Niels Egelund, er imidlertid vældig tilfreds trods kritikken af den lange skoledag og de mange skoletimer. Han mener blot, at det er et spørgsmål om, at eleverne og forældre skal vænne sig til de nye tider.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS FORÆLDREFORMAND

»Antallet af timer er øget temmelig meget. Jeg tror, at vi kommer til at ligge i den europæiske top. Jeg har i hvert fald ikke hørt om andre, hvor man har hævet timetallet tilsvarende. Det synes at være et dansk fænomen, og det er klart, at det er noget, forældre og børn skal vænne sig til«.

Kritikken af den lange skoledag var ellers massiv, allerede før den blev vedtaget for to år siden. En af verdens førende uddannelsesforskere, new zealandske John Hattie, rystede på hovedet, da han på en konference blev præsenteret for den lange danske skoledag. Han påpegede dengang, at der ingen som helst dokumentation er for, at det giver en bedre skole, og at eleverne lærer mere. Ligesom at lærerkredse herhjemme kritiserede den lange skoledag. I Ontario i Canada, der jo er de danske skolepolitikeres store inspirationskilde, undrede de sig over, at politikerne gennemførte den lange skoledag uden at have lærerne med.

Hele konstruktionen fra foråret 2013 - med folkeskolereformen og indgrebet i lærernes arbejdstid – er noget forhastet makværk, som har været elendigt forberedt. Der er simpelthen alt for meget, som ikke fungerer, og som ikke vil komme til fungerer. Det er på høje tid, at politikerne besinder sig og ruller reformen tilbage. Af hensyn til eleverne og folkeskolen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce