Det slår aldrig fejl: Hver gang Politikens lederskribenter skal skrive om noget liberalt eller om Liberal Alliance, så munder det ud i fordomme, sludder og deciderede fejl. Denne gang er det Per Michael Jespersen, der 29.8. kloger sig på »fem grunde til, at de blå skal passe på«, hvor han påpeger »faresignaler, som lurer på den borgerlige opposition«.
LÆS MEREFem grunde til at de blå skal passe på Én ting har Per Michael Jespersen naturligvis ret i: Vælgernes dom falder ikke et sekund før valgdagen, og vi skal alle kæmpe hårdt for at gøre os fortjent til hver eneste stemme – uanset hvad meningsmålingerne siger.




























