En sygeplejerske, der er ved at gå ned med stress på grund skematyranniet. En arbejdsløs, der skal trækkes igennem endnu en omgang nyttesløs aktivering. Et alvorligt sygt menneske, der ydmyges i et ressourceforløb. En stofafhængig, der jages og fornedres. Vi kender dem alle: ofrene for velfærdsstatens systemfejl, eller rettere ofrene for de mange lappeløsninger, der bliver resultatet af, at vi på Christiansborg ikke erkender behovet for en større forandring af den offentlige sektor.
Vi lever i verdens lykkeligste land. Vi hører det igen og igen, og skulle vi være i tvivl, kommer der jævnlig internationale undersøgelser, der bakker det op. Men hvis man ikke selv lever på livets solside eller tilværelsen knirker, kan det være svært at føle sig som en del af verdens lykkeligste folk i det, som mange danskere så gerne vil have er verdens bedste samfundsmodel.
