Lyt til artiklen
I aften ruller den årlige Eurovision Song Contest for 61. gang hen over Europas tv-skærme, og jeg skal blankt indrømme, at jeg kommer til at sidde klistret til skærmen.
Jeg elsker showet for alt den pomp og pragt, der som bekendt hører sig til. Men udover glitter og glamour ligger der også andet bag den kærlighed, jeg de sidste par år har opbygget over for showet. Faktisk vil jeg vove at påstå, at Eurovision den dag i dag har udviklet sig til et af de mest progressive kulturfænomener i måske hele verden.
