Der findes en eufemisme i forvaltningsverdenen, som hedder ’overkommunikation’. Den omfatter alt fra kværulantforrykte til stålsatte hævnere, der lægger hele rådhuse ned med serieklager over stort og småt – f.eks. indholdet i den madpakke, som eksen smurte til ungen i forrige uge.
Det gælder også politianmeldelser, hvor der, som Dorte Toft viste i en tidligere Matriarkatet-klumme, ikke findes nogen stopklods, og et enkelt vredt menneske gratis kan ’overkommunikere’ med etaten i årevis.
Ligeledes kan den formuende knække halsen på den mindre formuende ved at anlægge retssager – f.eks. injuriestævninger – som på grund af rettens utilstrækkelige dækning af advokatomkostninger let koster den vindende part 30-40.000 kr.
I stigende grad benyttes myndigheder og retssale som en krigsskueplads, hvor de ubændige har frit spil, og hvor den rige brækker ryggen på den mindre rige, når den mindre rige siger eller gør noget, den mere rige ikke bryder sig om.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar