0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kampen for ytringsfrihed står og falder ikke med Vollsmose

En del af debatten om Yahya Hassens arrangement hviler på en forkert præmis.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FINN FRANDSEN (arkiv)
Foto: FINN FRANDSEN (arkiv)

konsekvens. Balladen om den unge digter Yahya Hassans optræden i Vollsmose viser os, at ordet ikke er fuldstændigt frit, hvilket vi har en tendens til at lade som om, skriver Brian Esbensen.

Brian Esbensen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Brian Esbensen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lad det være sagt med det samme, at jeg er en stor tilhænger af ytringsfriheden.

Jeg støtter en vidtgående fortolkning af ytringsfriheden og mener, at racismeparagraffen ikke tjener sit formål og bør ophæves.

I den konkrete sammenhæng skal Yahya Hassan naturligvis have lov at tale i Vollsmose, og det er politiets opgave at sikre ham og det pågældende arrangement.

Vi bliver ved med at sparke til den samme åbne dør, om og om igen: Hvor meget kan/vil muslimer tolerere?

Jeg anser netop ytringsfriheden som så vigtig, at det bekymrer mig, at den til stadighed kun udfordres for alvor på ét eneste punkt.

Og vi bliver ved med at sparke til den samme åbne dør, om og om igen: Hvor meget kan/vil muslimer tolerere?

LÆS ARTIKEL

Hele den misforståede præmis for debatten lader for mange at være, at vi har absolut ytringsfrihed, og at det kun er på dette lille område, den er udfordret.

Med den antagelse begår man to fejl:

  • Vi har allerede masser af (endda ret voldsomme) begrænsninger i vores ytringsfrihed.
  • Netop fordi vi lever relativt fint med det forhold, er der nok grund til at tage afstand fra konkrete udfordringer, men ingen grund til at frygte, at ytringsfriheden er udfordret i større grad af muslimer end af noget som helst andet.

Når man taler om begrænsninger af ytringsfriheden, må man skelne mellem den af staten begrænsede ytringsfrihed overfor de de facto-begrænsninger, civilsamfundet påfører en.

RÅDMAND

I tilfældet Yahya Hassan er det jo ikke den danske stat, der ønsker at lukke munden på manden, så her er der altså tale om det sidste:

Han er blevet truet, endda overfaldet på Københavns Hovedbanegård, og senest har et planlagt arrangement i Vollsmose været tæt på aflysning, fordi politiet vurderede, at risikoen for ballade var for stor.

Men bare så man ikke er i tvivl:

Ytringsfriheden bliver også begrænset af staten/landets love.

Du kan ikke bare sige, hvad du vil, og der er således begrænsninger blandt andet i forhold til injurier, blasfemi, racisme, trusler, forstyrrelse af den offentlige orden, ligesom man i visse sammenhænge ligefrem har tavshedspligt.

Bank på hos din lokale rockerborg og fortæl dem, at de er nogle forbandede tøsedrenge

Ja, de fleste af begrænsningerne giver god mening, men det ændrer bare ikke på pointen:

Ordet er ikke fuldstændigt frit, hvilket vi har en tendens til at lade som.

Tilbage til den anden udfordring:

Det er ikke alt, du ytrer, der falder i god jord hos dine medmennesker (selv om det ikke er sanktioneret ved lov), og dine ytringer kan have konsekvenser.

Det er den udfordring, vi står med i Yahya Hassans tilfælde, men igen lader vi, som om at det er en undtagelse. Det er det bare overhovedet ikke.