Lad det være sagt med det samme, at jeg er en stor tilhænger af ytringsfriheden.
Jeg støtter en vidtgående fortolkning af ytringsfriheden og mener, at racismeparagraffen ikke tjener sit formål og bør ophæves.
I den konkrete sammenhæng skal Yahya Hassan naturligvis have lov at tale i Vollsmose, og det er politiets opgave at sikre ham og det pågældende arrangement.
Jeg anser netop ytringsfriheden som så vigtig, at det bekymrer mig, at den til stadighed kun udfordres for alvor på ét eneste punkt.
Og vi bliver ved med at sparke til den samme åbne dør, om og om igen: Hvor meget kan/vil muslimer tolerere?
LÆS ARTIKEL
DR: PET skal beskytte Yahya Hassan døgnet rundtHele den misforståede præmis for debatten lader for mange at være, at vi har absolut ytringsfrihed, og at det kun er på dette lille område, den er udfordret.
Med den antagelse begår man to fejl:
- Vi har allerede masser af (endda ret voldsomme) begrænsninger i vores ytringsfrihed.
- Netop fordi vi lever relativt fint med det forhold, er der nok grund til at tage afstand fra konkrete udfordringer, men ingen grund til at frygte, at ytringsfriheden er udfordret i større grad af muslimer end af noget som helst andet.
Når man taler om begrænsninger af ytringsfriheden, må man skelne mellem den af staten begrænsede ytringsfrihed overfor de de facto-begrænsninger, civilsamfundet påfører en.
RÅDMAND
Rådmand: Yahya Hassan til Vollsmose er en god nyhedI tilfældet Yahya Hassan er det jo ikke den danske stat, der ønsker at lukke munden på manden, så her er der altså tale om det sidste:
Han er blevet truet, endda overfaldet på Københavns Hovedbanegård, og senest har et planlagt arrangement i Vollsmose været tæt på aflysning, fordi politiet vurderede, at risikoen for ballade var for stor.
Men bare så man ikke er i tvivl:
Ytringsfriheden bliver også begrænset af staten/landets love.
Du kan ikke bare sige, hvad du vil, og der er således begrænsninger blandt andet i forhold til injurier, blasfemi, racisme, trusler, forstyrrelse af den offentlige orden, ligesom man i visse sammenhænge ligefrem har tavshedspligt.
Ja, de fleste af begrænsningerne giver god mening, men det ændrer bare ikke på pointen:
Ordet er ikke fuldstændigt frit, hvilket vi har en tendens til at lade som.
Tilbage til den anden udfordring:
Det er ikke alt, du ytrer, der falder i god jord hos dine medmennesker (selv om det ikke er sanktioneret ved lov), og dine ytringer kan have konsekvenser.
Det er den udfordring, vi står med i Yahya Hassans tilfælde, men igen lader vi, som om at det er en undtagelse. Det er det bare overhovedet ikke.
ANDERS JERICHOW
Ung digter er fanget i et dødsensfarligt lysHvis du er i tvivl, så er her et par øvelser, du kan forsøge dig med:
Bank på hos din lokale rockerborg og fortæl dem, at de er nogle forbandede tøsedrenge.
Find et værtshus på havnen i Esbjerg, spark døren ind og råb gentagne gange, at fiskere og vestjyder er nogle bøsserøve.
Tag hen på White Prides stamcafe i Aarhus inden en kamp mellem AGF og FCK iført en FCK-trøje og råb højt, du kan, at de er nogle negertabere.
Sidstnævnte øvelse vil i øvrigt kun blive endnu mere interessant, hvis du tilfældigvis er farvet/sort.
Man kan fortsætte listen, men lur mig om du - skulle du have lyst at gøre forsøget - ikke får læsterlige bank i mindst et af tilfældene og med ret stor sandsynlighed alle tre gange (hvis du altså overhovedet kan gå efter første øvelse).
Betyder det, at vi skal acceptere vold og trusler, blot fordi man har ytret sin uforbeholdne mening om det ene eller det andet, som Yahya Hassan har?
Nej, aldrig, naturligvis skal vi ikke det.
POLITIKEN MENER
Politiken mener Yahya Hassans frihed er vores frihedMen vi skal holde op med at lade som om, vi nu står i en helt ny situation, der fuldstændigt ændrer spillereglerne og udfordrer ytringsfriheden.
Hvis du råber noget provokerende og kontroversielt ind i en mængde på 100.000 mennesker, er det ikke raketvidenskab at regne ud, at der kan være én i mængden, der reagerer. Måske endda to eller tre.
Men selv i det tilfælde har de 99.997 andre stadig valgt at trække på skulderen og ignorere den konfronterende ytring.
Jeg har aldrig forstået, at man bliver så påtaget overrasket over de relativt få voldsomme reaktioner (hvor stupide de end er), ligesom jeg heller ikke har forstået, hvordan man kan tro, at de få tåber forsvinder, hvis bare vi er endnu grovere næste gang og fortsætter fornærmelserne længe nok.
Det er jo en tanke, der er så virkelighedsfjern og utopisk, at den ikke lader sovjetkommunismen noget tilbage.
Det ville umiddelbart være smukt, hvis vi kunne leve i total harmoni med hinanden, og alle mennesker var så perfekte, at man kunne kaste den værste verbale spandfuld lort ind i en menneskemængde på en million og kun blive mødt af kærlighed og overbærende smil.
LÆS ARTIKEL
Politiet giver grønt lys til Yahya Hassan på skole i VollsmoseSådan er verden ikke, og den slags naivitet og verdensfjern utopi er næsten ligeså farlig som de kræfter, man påstår at kæmpe mod.
Bekæmp alle totalitære tendenser og accepter aldrig, at ord bliver mødt med vold.
Men lad være med at lade som om, at absolut ytringsfrihed kun er udfordret i de sammenhænge, hvor muslimer entrerer ligningen.
Og lad være med at lade som om, at vi kan skabe en verden uden afvigere og tosser, der løbende udfordrer de værdier, som langt de fleste af os tror på.
fortsæt med at læse
