Kom. Najma Abdi på 25 og hendes kusine Marian Abdi på 16 åt håber begge, at digtoplæsningen på H. C. Andersens skolen i aften med  Yahya Hassan kommer til at foregå på en god måde.
Foto: ASBJØRN SAND

Kom. Najma Abdi på 25 og hendes kusine Marian Abdi på 16 åt håber begge, at digtoplæsningen på H. C. Andersens skolen i aften med Yahya Hassan kommer til at foregå på en god måde.

Bøger

Vollsmosebeboer: »Lad ham dog komme med sin lille bog og sine mærkelige digte«

Yahya Hassan skal have lov til at læse sine digte, men de færreste respekterer ham i bydelen.

Bøger

Der var engang en debat om ytringsfrihed.

Så kom Yahya Hassan og erobrede den med en digtsamling. Råt, rasende, messende, insisterende og med uhørt stamina kræver han ret til at pisse på Koranen, skråle ad religionen og gå i krig mod en kultur, hvor man gerne må banke børnene, bedrage konen, sælge narko, snyde systemet og begå kriminalitet, hvis man bare vender ansigtet mod Mekka og beder til Allah bagefter.

Når nogen så siger, hvad sagde vi, og bruger hans digte som frontsoldater i deres egen kamp mod islam, frabeder han sig befamlingerne lige så konfrontatorisk, som han kritiserer det, han stammer fra. Her er ingen behagesyge. Bare ord, der er ligeglade med, hvem de krænker.

Resultatet er 47.000 trykte digtsamlinger, klapsalver på bogmessen, på Louisiana og tilladelse til at ryge cigaretter på Politikens scene foran publikum, hvilket er mere tilgivelse, end de fleste vrede, unge, hashrygende indvandrerdrenge med en kriminel ballast bliver tildelt.

Alt for meget opmærksomhed I aften gælder det så Vollsmose, og opmærksomheden er enorm. Ikke fordi unge mænd med for lidt at lave og for mange kræfter kaster sten mod brandbiler eller ambulancer, der kører ind i området.

Heller ikke fordi vi endnu en gang vil forsøge at forstå, hvorfor generation efter generation af kulturforvirrede, rastløse, rodløse, nederlagsramte vrede unge mænd iført hættetrøjer, Nike-sko, billige guldkæder og bredhjulede BMW’er er på hævntogt mod alt og alle og mest af alt mod sig selv.

Ikke derfor, men alene fordi en ung mand skal læse op af en digtsamling, »og det skal han da have lov til«, siger den 25-årige Najma Abdi, der sammen med sin kusine Marian Abdi kommer gående gennem Odenses grimme stedbarn denne eftermiddag, hvor der er lige så fredeligt, som H.C. Andersen engang skrev, at der var ude på landet.

Najma, der kom til Danmark fra Somalia for 11 år siden, kan snart kalde sig socialrådgiver, og i modsætning til mange andre tørklædeklædte kvinder nærer hverken hun eller kusinen frygt for at blive misbrugt af medierne.

Frit og frejdigt lader de sig interviewe og fotografere. Najma håber, at der kommer nogle ordentlige mennesker, der diskuterer ordentligt med Yahya uden at sværte ham til.

»Jeg er også fuldt og fast overbevist om, at det er det, der vil ske. Han har fået alt for meget opmærksomhed, men hvis han har lyst til at komme med sin lille bog og sine mærkelige digte, så skal han have lov til det«, griner hun. Hendes kusine på 16 år, Marian, der går i 2. g på Mulernes Legatskole, står og lytter og siger så med afdæmpet undren:

»Men hvad vil han egentlig? Hvorfor kommer han? Han ved jo godt, at der kommer ballade«.

Bare han får verbale tæsk
Præcis det spørgsmål blæser med den isnende vind rundt om blokkene, ind i shawarmabutikkerne og ned ad stierne i Vollsmose. Hvad vil han?

»Han kommer udelukkende for, at der skal ske et eller andet, så han kan sige: »Hvad sagde jeg. Nu tager jeg derhen og håner Koranen. Så kommer der ti unge mænd og opfører sig uhensigtsmæssigt, og så er profetien gået i opfyldelse««, siger Khaled Miari.

Han er 40 år, går under kælenavnet ’Kalle’, er foredragsholder og gæsteunderviser på Den Sociale Højskole og arbejder blandt andet med udsatte unge i Vollsmose. Han har respekt for Yahya Hassan og for den smerte, han har oplevet i sin familie. Men ikke for, at digteren tager islam som gidsel i sin egen historie.

»Han er i bund og grund bare en ung dreng, der vil ses, forstås, bekræftes og provokere. Men folk her i Vollsmose er vrede og forargede over, at han stigmatiserer en hel religion. Muslimer lægger deres hjerte og smerte over til religionen og søger barmhjertigheden der. Så kommer han og gør dårlig barndom, kriminalitet og hashmisbrug til islams skyld«, siger han.

Det var jo det, vi flygtede fra. Fordi de mellemøstlige regimer brugte vold over for mennesker, der sagde noget, som regimet ikke kunne lide

»Muslimer har ikke haft det nemt her i Danmark siden 11. september 2001, og nu kan politikerne, medierne og systemet bruge hans ord til at retraumatisere muslimerne og gøre kriminalitet og misbrug til noget religiøst og kulturelt betinget. Men det er jo kun noget, de gør over for muslimer. Hvis lille Kristian, som jeg også kender fra mit arbejde, har fået bank, ender som misbruger og er blevet kriminel, så er der jo ikke nogen, der kommer og siger, at det var, fordi han gik for meget i kirke om søndagen«.

Khaled Miara har selv været langt ude og har en fortid som misbruger.

»Men da jeg gik ud og fortalte min historie, var det min historie. Jeg gjorde det ikke til islams skyld. Det var min skyld«.

Verbale tæsk
Alligevel hilser Khaled Miari Yahya velkommen.

»Det nytter jo ikke at fare i flæsket på ham, fordi han siger noget, som efter min mening er respektløst og generaliserende. Det var jo det, vi flygtede fra. Fordi de mellemøstlige regimer brugte vold over for mennesker, der sagde noget, som regimet ikke kunne lide. Så det vil være fuldstændig afskyeligt, hvis nogen forsøger at anvende vold i aften. Men jeg håber, han får verbale tæsk«.

Bliv væk
På en café sidder den pædagogstuderende Omar Khatib på 21 år. Ifølge ham er mange af de ting, Yahya Hassan siger om vold i hjemmet, hashmisbrug og kriminalitet, rigtige nok.

»Men hvorfor skal den dreng gøre et nummer ud af det? Jeg kender også til bank, men jeg bed det i mig og blev en mand. Man håner ikke sin religion på den måde, og jeg bryder mig ikke om, at han kommer. For hvorfor kommer han? Kommer han med fred? Kommer han, for at vi alle skal elske hinanden? Kommer han for at samle os? Nej. Han kommer for at provokere og søge den bekræftelse, han allerede har fået. Der kom 1.000 mennesker på Syddansk Universitet. Medierne er oppe at køre. Perkerne er oppe at køre. Er det ikke nok? Bare fordi han har skrevet lidt lyrik«, siger Omar Khatib, der ser Yahya Hassan som en mand, der helt bevidst provokerer.

Bevidst provokation
Da Danmarks Radio tog på Christiania og skaffede sig noget hash sammen med Yahya Hassan, som de bagefter røg for åben skærm, satte Yahya Hassan via sin mobiltelefon en messende imam på.

»Vi synes jo, det er ret fedt, når han sådan sidder og ryger på for åben skærm. Det er jo gangster. Men han sætter helt bevidst en tekst fra Koranen på samtidig. Han ved lige præcis, at det vil gøre muslimerne meget kede af det og meget vrede. Vi må ikke sætte Koranen direkte i forbindelse med noget snavset og urent, men han ved nøjagtig, hvad han skal gøre for at fucke med muslimernes følelser mest muligt. Det er det, som er hans hensigt. Derfor er han ikke velkommen«, siger Omar Khatib.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han ved godt, hvad der ville være sket, hvis Yahya Hassan var kommet i aften uden beskyttelse.

»Så havde han fået tæsk. Der er ingen grund til at lade være med at sige det, som det er. Nogen ville tæske ham«.

Selv ville Omar Khatib ikke deltage. Han ville have lyst, men nej: »Vold holder ikke«.

Han er ikke i tvivl om, hvordan en stor del af Vollsmose ser på aftenens arrangement. Det er ikke bare en digter, der skal læse op. Det er endnu en gang medierne, pressen og politikerne, der bruger en ny ung mand til en ny runde i den evige boksekamp mellem os og dem. Han vil opfordre alle til ikke at møde op til den runde, der skal bokses i aften.

»Jeg vil helst vise min foragt ved at opfordre alle til at blive væk. For hvis der kun kommer danskere og sidder og hører ham læse digte op, så bliver det eddermaneme kedeligt«.

Ghettoens slørede stemme
Som i alle ghettoer findes der et sted, hvor man kan finde den kerne, der er fortabt i hash, stoffer, kriminalitet og vrede mod samfundet, medierne, politikerne og alle andre. Denne eftermiddag står de på torvet i Vollsmose bycenter.

To mænd midt i tyverne. Slørede, skæve i blikket og trætte af medier, der er glade for Yahya Hassan. De forsøger nogenlunde sammenhængende at give udtryk for, hvad de mener.

»Han er en forræder. Han får tæsk. Han skal bare ikke vise sig her«.

En mand, der står lige ved siden af og serverer i en café, bliver irriteret og lader helt roligt sin foragt gå ud over Politiken.

»Tænk, at du vil gøre det? Du kommer her i Vollsmose og går direkte hen til den svageste og interviewer ham. Man skulle vide bedre«, siger han.

Kommer han med fred? Kommer han, for at vi alle skal elske hinanden? Kommer han for at samle os? Nej. Han kommer for at provokere og søge den bekræftelse, han allerede har fået

Det kan han have ret i. Det er blandt andet på den måde, at mennesker, der bor i ghettoerne, taber respekten for medierne. Men vi spørger alligevel. For den svage, slørede, uartikulerede, uoplyste, stofmisbrugende vrede stemme bor her også.

Den er en del af Vollsmose, og at mange beboere mener, at Yahya Hassan har forrådt det, han kommer af, er ubestrideligt. Selv siger Yahya Hassan om i aften:

»Jeg kommer, fordi jeg synes, det er vigtigt at læse op i det område i stedet for at stå og læse op for danske mennesker, som man udmærket ved, man er enig med. Så i stedet for at stå der og høste klapsalver kan jeg komme ud og forklare folk, hvad jeg står for, og hvad mine digte egentlig handler om, og om hvad min mening egentlig er. I stedet for at folk skal høre det fra medierne og være på sidelinjen, har de faktisk chancen for at dukke op, indgå i en dialog, stille spørgsmål og få et svar. Så det er for at give dem, der ikke før har haft muligheden, en stemme, i stedet for at de hele tiden bliver generaliseret af mig eller andre eller af dem selv«.

Pia Kjærsgaard og Vollsmose

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Næsten alle anmeldere har været enige om, at Yahya Hassan er et verbalt kraftværk, hvis ord er stærkere end sværdet, og som med sine digte har taget samfundsdebatten et nyt sted hen. Politiken mødte dog ikke nogen i Vollsmose, der synes, at der er tale om digte. Eller som Khaled Imiari siger:

»Det har jo intet med digte at gøre. Det er bare en ung mand, der vil have opmærksomhed«.

Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti er helt enig.

»Jeg synes, at hans digte er forfærdelige. Det er godt, at han rører ved det og åbner for det, men lad være med at fortælle mig, at det er digte. Det er protestbrøl«, har hun sagt i et interview med netavisen Altinget.dk.

Sådan kan det også gå. Aldrig har Pia Kjærsgaard og Vollsmose været så enige. I aften er der digtoplæsning.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce